Nylund havehappening 1 (workshop)
På workshoppen laver vi sammen 3 forskellige modeller - der omdanner din plæne til frugtbar køkkenhave.
Dato og tidspunkt
- to. 29. juli kl. 10.00 - 11.30
Sted
- Hos Martin Rud, Skovlunden 18
Pris
- Gratis
Tilmelding
Tilmelding til Hanne 26 25 67 64 - senest dagen før.
Arrangør
- Nylund Planteskole
Læg an til næste års køkkenhave allerede nu, så du kommer godt i gang til foråret. Find en god plads i solen, grøntsager elsker lys og vand.
Hvis der er jord
Det handler om at rense jorden for flerårigt ukrudt især og tilføre jorden masser af organisk materiale, enten ved at tilføre halvt omsat kompost eller ved at så en efterafgrøde.
Hvis arealet er en plæne/naturgrund
Her er der flere metoder for at skabe den perfekte grobund.
Den hurtige (1)
Vi starter med den løsning, der kræver absolut mindst arbejde, men som også tager længst tid. Denne metode går ud på at kvæle græsset ved at skærme for sollyset. Det kræver en ukrudtsdug eller plastik.
Den permakulturelle (2)
Denne minder meget om metode 1, men den henvender sig mere til dig, der ikke har tålmodighed til at vente de mange måneder på at komme i gang, eller som ikke er kommet i gang i god tid.
Her dækkes arealet med pap og haven anlægges ovenpå pappet. Her skal bruges kompost og muld.
Den arbejdsomme (3)
Vend græstørven med en spade. Denne metode er ligeså effektiv som de foregående, men løsningen kræver lidt mere manuelt og hårdt arbejde. Til gengæld skal der ikke bruges andre materialer end en god spade.
Workshopleder Hanne Gustavussen
Workshoppen ledes af Hanne Gustavussen. Hun har i snart 30 år dyrket økologisk og har stor erfaring med jord, planter og gødning.
Hanne arbejder pt. på Nylund Planteskole. Hun har for mange år siden boet i Gl. Rye, hvor hun stadig kender en del.