Byt en livshistorie!
Kom og byt historier fra dit liv med et andet menneske. Bliv klogere på hvem du deler by med.
Dato og tidspunkt
- on. 28. juli kl. 10.30 - 12.30
Sted
- Slotsgårdsvej 5, Gl. Rye
Pris
- Deltagelse er gratis
Tilmelding
Tilmeld på sms 61711302. Først-til-mølle princippet
Arrangør
- Kirsten Mellor
Alle liv er spændende og rummer historier, som bliver bedre af at blive fortalte.
Særlige erfaringer, spændende oplevelser som findes både i livets mere stilfærdige momenter og i særlige situationer, i livets lige eller krogede veje.
I denne livshistoriecafe dyrker vi mangfoldigheden - vores forskelle og vores ligheder.
Med "Uge 30" kaffekruset i hånden og med udsigt over den skønne landsby, kan du nu udveksle historier fra dit liv. Du vil blive sat sammen med et andet menneske, som du måske ikke kender, og i 2x30 minutter fortæller I så hinanden jeres historier og stiller nysgerrige spørgsmål. Du vil blive hjulpet på gled og støttet i din fortælleproces - og hvem ved: måske møder du et nyt menneske, som du fremover vil sludre med i Brugsen, eller når I mødes ved Byens eget samlingssted.
Medbring kaffe/tekrus. Vi sidder i haven, så hvis det bliver regnvejr, må vi finde et indendørs sted - Hold dig orienteret ved at sende mig en sms dagen før.