Fælles kanotur med frokost
Gl. Rye indtager Gudenåen og hygger med frokost i det grønne.
Dato og tidspunkt
- lø. 31. juli kl. 10.00 - 16.00 (til ca. 16)
Sted
- Emborgbroen
Pris
- Gratis
Tilmelding
Tilmeld dig via formularen: airtable.com/shrkVCjRpDXZeeh9K
Ved tilmelding kan du angive, om du har en kano eller ikke, herunder om du har plads til flere i kanoen end dig selv og dine evt. medsejlende.
Arrangør
- Asger og August Hoffmann Køppen
Turen starter fra Emborgbroen lørdag kl. 10, medbring ‘blot’ kano, godt humør og egen frokost. Sammen sejler vi medstrøms i retning mod Ry.
De der elsker fart giver den gas, andre hyggepadler, og de der elsker at fiske går til stålet med fiskekonkurrence (flest fisk / den største fisk). Vi har vores helt egen semi-proffe fisker Simon Husak som står for regler og er overdommer. Er du over 15 år, kræves fisketegn - dette købes billigt igennem Simon (Silkeborg Fiskeriforening).
Vel fremme ved Provstholm Hoved (Indsejling v. Gudensø) slår vi lejr, ud med tæppet og frem med frokosten. Der vil være badning og boldspil for børnene og ro til en morfar for morfædrene.
Efter en herlig pause på engen, går turen igen mod Gl. Rye, Emborgbroen og andre aktiviteter i uge 30.